Den tapre kaptajn Stævn
Der findes en beretning, hvor en vis Stævn skulle have fået hele Stevns i len (“lån,” forpagtning) af kongen for at forsvare landet mod de vendiske sørøvere. Han var meget tapper og havde “tit på det bedste børstet tyskerne.”
Men han var hedning og havde 12 afguder stående langs klintekanten, udhuggede i kridtstenen. Imidlertid var hans hustru kristen i det skjulte og bar et Kristi kors inde på sit bryst. “En dag, da de fulgtes ad langs klinten, gled det Kristi kors frem af det blotte bryst uden at hun mærkede det, men sådan at Stævn fik det at se, og han blev frygtelig vred – rykkede det af hendes hals og kastede det ud i havet, hvorpå han ganske bedrøvet gik til sit hjem. I det samme så han de vendiske sørøvere komme sejlende.
Han fik snart sine skibe lavet til og styrede dem i møde. Det kom til en hårdnakket kamp, som endte med at fjenden tog flugten, forfulgt af de danske. Disse måtte dog snart opgive forfølgelsen, da et frygteligt uvejr brød løs med storm og torden. Og lidt efter lidt forsvandt det ene skib efter det andet, så til sidst havde Stævn kun det tilbage, han selv var på, og det blev slynget mod klinten og knust.
En bølge kastede imidlertid Stævn op i et hul, hvor han blev liggende mod [gram] i hu til om morgenen. Da han kom ret til sig selv, var det første han opdagede, det kors han havde taget fra sin hustru dagen tilforn. Længe betragtede han det med stor bevægelse. Endelig stak han det til sig og klatrede op ad klinten. Stille gav han korset til sin hustru, men hun sprang op og faldt ham grædende om halsen, for nu forstod hun at Herren havde hørt hendes bønner og bøjet hans stive sind.
Kort efter byggede Stævn, efter hvem hele herredet skal have navn, en kirke der hvor hans hustru havde haft sine hemmelige sammenkomster med sine trosfæller.” – Det var Højerup Kirke.
Som et apropos til venderne hedder det også, at klintekongen på Stevns slog sig sammen med klintekongen på Møn, fordi området var plaget af sørøvere fra den anden side af Østersøen. Det lykkedes for dem i forening at “ihjelslå “den sørøver Grap på Rygen.”
Oprør?
Om der er en sammenhæng til Stævn-historien er uvist. Men befolkningen kunne åbenbart godt blive noget trætte af ellekongen og gjorde oprør: “Ellekongen var engang kommet ind i Lille Heddinge kirketårn, og det havde bønderne opdaget. De låsede og satte vagt ved døren. Ellekongen bad dem lukke op og bandede på, at han ellers ville give et brøl, så tårnet faldt sammen. Men de lod sig ikke bevæge ved hans trusler. Så gav han et lille brøl, så tårnet slog en revne. Denne revne er at se endnu. Så blev bønderne bange og råbte: “Luk nu op, for nu falder det.” Så slap Ellekongen ud.”
Find vej til Stevns Klint her…
