Danmark har aldrig haft en kong Volmer eller Vollermand som også er blevet brugt. Kong Volmer er ingen ringere end selveste Valdemar Atterdag, der opholdt sig meget på Lille Gurre Jagtslot sammen med sin elskerinde Tove-lille. Indtil han i 1375 døde på slottet. Og det var Valdemars dronning, der var skyld i Toves noget grusomme død og den fortælling skal vi høre om lidt.
Når naboen sætter et skævt hegn rundt om sin have, siger vi: “Det bugter sig som kong Volmers røv”. “Det går op og ned som kong Volmers røv”, eller “det går ud og ind som kong Volmers røv”.
Men egentlig handler udtrykket slet ikke om nogens bagdel. “Røv” er måske afledt af ordet “reb”.
Valdemar havde travlt med at opmåle land og opkræve jordskatter. Dengang opmålte man bondens jord med et reb, når der skulle opkræves skat til kongen. Hvis man stod sig godt – eller skidt – med jordopmåleren, var det ikke altid, rebet blev lagt i en lige linje.
Kongen godt kunne tænkes at have en vis interesse i, at rebet blev længere ved at det bugtede sig, for at få højere jordskatter. Det skabte udtrykket “skæv som Kong Volmers reb”, hvor reb først blev til “rev” og senere til “røv”
En anden forklaring er, at kong Valdemar Atterdag anlagde en masse snoede jagtstier ved slottet Gurre i Nord-sjælland. Disse stier kaldte man for “rumper”. Stierne gik “ud og ind”, og derfor opstod udtrykket “ud og ind som kong Volmers rumpe”. Senere skulle udtrykket være blevet misforstået, og “rumpe” blev til “røv”.
To rigtig fine og absolut lige gode forklaringer
Den mere folkelige udlægning om hans legemsdel, der gik op og ned, når han var sammen med dronningen eller ”voldtog” Tove, er der til gengæld ikke meget belæg for.
Toves Død
En ung smuk pige blev fundet død i den kongelige badestue i Vordingborg. Da man fandt liget så hun ud som en stegt julegås.
Pigen var Tove. Hun var fra Rügen ovre ved den Tyske kyst, men havde i lang tid opholdt sig ved Vordingborg. Tove var nemlig kong Valdemar Atterdags elskerinde.
Dronning Helvig var selvfølgelig meget vred over, at hendes mand var så meget sammen med denne unge smukke pige.
Valdemar tog tit ud til jagtslottet ved Lille Gurre mellem Vordingborg og Næstved, hvor han havde sørget for at Tove kunne bo.
En dag hvor kongen var ude at rejse, lokkede dronningen den unge pige til Vordingborg for at få en lille snak…
De gik ned til den kongelige badstue, som lå i mosen med navnet Badstuesøen.
Tove gik først ind i badstuen. Og straks smækkede den store tunge dør af træ i.
Badstuen blev fyldt med skoldhed damp. Og den stakkels Tove havde ikke en chance for at overleve.
Dronning Helvig mente nu at hun havde løst problemerne i sit ægteskab. Men…
Valdemar Atterdag blev helt ude af sig selv sorg. Han tog sin elskede Toves lig med sig overalt. Det blev faktisk lidt for meget af det gode for dem han besøgte!
Mange prøvede at få Valdemar til at begrave Tove. Men kongen kunne ikke undvære hende.
Så en dag opdagede en af hoffets mænd, at der omkring ligets halsvar et stykke tøj i en snor. Det var Toves mor, der havde anbragt det ”forheksede” stof på sin datter, for at kongen skulle blive ved med at elske Tove – Selvom hun var død.
Hofmanden tog snoren og tøjstykket. Og det hjalp sørme lige med det samme, for lige pludselig var Valdemar Atterdag endelig parat til at begrave Tove.
Til gengæld blev Valdemars kærlighed nu kastet på hofmanden, som blev forfremmet til kongens personlige rådgiver og skulle følge kongen overalt. Han fik foræret en masse kostbarheder, titler og land – for han havde jo nu det forheksede tøjstykke.
Hofmanden var glad for gaverne, men knap så begejstret for alle de tjenester, han i tide og utide skulle gøre for kongen.
Så en dag bandt han snoren og tøjstykket på enden for et spyd – og kastede spyddet ned i mosen ved Lille Gurre. Nu var det mosen, kongen måtte give al sin opmærksomhed.
Kongen udtalte: ”Lad blot vorherre beholde sit himmerige – hvis jeg blot kan får lov at jage ved Vordingborg og Gurre til evig tid”
Og sådan opstod Valdemar Atterdags kærlighed til det sydlige Sjælland, hvor han til evig tid må jage ved nattetide.
Find vej til Kalø Slotsruin her…
