Erik Menveds tvangsborg
Den første borg på Kalø blev påbegyndt af kong Erik Menved 1313-1314. Erik Menved førte mange krige, som efterhånden anstrengte rigets finanser til bristepunktet. Kongen måtte udskrive store skatter, hvilket i 1313 førte til et stort bonde- og adelsoprør i Jylland. Efter at oprøret var nedkæmpet, byggede Erik Menved fire tvangsborge i Jylland: Borgvold ved Viborg, Ulstrup ved Struer, Bygholm ved Horsens og Kalø på Djursland.
I virkeligheden var det de indre fjender, d.v.s. bønder med stormænd i spidsen, som borgen skulle holde i skak. Det var også dem, der under tvang havde opført borgen. Og ”således betvang han omsider jydernes gamle stivsind”, som en krønike meddeler.
Kalø Slotsruin
Den lille halve kilometer ud ad dæmningen til Kalø Slotsruin er samtidig en rejse godt 700 år tilbage i tiden. For enden af denne længste middelaldervej i Danmark, anlagt samtidig med opførelsen af Kalø Slot, er det ikke svært at forestille sig det liv, der må have været neden for slotsmurene. Øen blev forbundet med fastlandet af en dæmning med en brolagt middelaldervej, der endnu er flot bevaret.
Den var ganske moderne med f.eks. et flankeringstårn – det første af sin slags i Danmark – der er en slags sidefløj tæt op ad det store tårn. Kalø Slot var imponerende og noget nær uindtagelig. Udover den store ringmursborg blev der anlagt en række andre bygninger, høje volde og dybe grave med porte og vindebroer.
Hele området ligger under nogle morænebakker, som Det Ungbaltiske Isfremstød efterlod. På en måde står naturen om vigen som et amfiteater med tilskuerpladser oppe på bakkerne ved Rønde, mens scenen er vigen med slotsruinen. De maleriske Mols Bjerge danner bagtæppet. Sådan skriver i hvert fald den lokale historiker og forfatter Vilfred Friborg Hansen i sin bog “Kalø – Slottet og godset i 700 år”.
Skovene omkring Kalø Vig er Hestehave Skov med udsigt over til slotsruinen og den mindre kendte Ringelmose Skov på den anden side af Molsvej.
Uindtagelige Kalø
Kalø var yderst velbefæstet, og man behøver ikke undre sig over, at ingen skriftlige kilder omtaler, at slottet nogensinde skal være forsøgt belejret eller taget ved storm, hverken af oprørske bønder eller invaderende soldater.
Med sine stærke forsvarsværker må Kalø have forekommet uindtagelig. Ville man erobre slottet, måtte man først over til øen. Ad søvejen var der kun mulighed for at invadere, hvis man anløb havnen på øens østside, og her var indsejling vanskeliggjort af pæle nedboret i havbunden. Ville man angribe over land, måtte man føre sin hær over til øen ad den lange, smalle dæmning. Denne var gennemskåret af en rende med en bro, som forsvareren kunne fjerne. Kom man frem til øen, måtte man for at nå over til borgen forcere en bred grav, der løb over øen fra syd til nord. Denne grav ligger i dag som to lange damme adskilt af en jorddæmning, hvor der oprindeligt skal have været en vindebro. Udgravninger i 2006 peger på, at denne grav først blev anlagt ca. 1500.
Selve borgen ligger på øens højeste sted, godt 20 meter over havet. For at komme ind i den, måtte angriberen enten gå ned i den dybe, tørre voldgrav, der omgiver borgen og til begge sider ender i de stejle skrænter mod havet, og derefter bestige gravens stejle sider og de lodrette borgmure. Et næsten umuligt forehavende. Eller også måtte hæren følge vejen op til det sted, hvor en vindebro førte over til borgens eneste ydre port. Kom man endelig ind i borgen, skulle man først gennem en forgård, der kunne beskydes fra vægtergange på murene, og gennembryde porten til den indre gård. Herfra skulle angriberen gennem en højtsiddende dør trænge ind i borgfolkenes sidste tilflugtssted, det massive hovedtårn. Dette tårn knejsede 10 meter over borggården og var med sine tre meter tykke mure umuligt at bryde hul i.
Nedbrydning og genopbygning af Kalø Slot?
Den udbredte modstand mod Erik Menveds tvangsborge kom frem, da hans efterfølger, Christoffer 2., i sin håndfæstning af 1320 måtte love at nedrive alle borge i Jylland undtagen de gamle borge Riberhus, Koldinghus og Skanderborg.
Arkæologiske undersøgelser har sandsynliggjort, at Kalø faktisk blev brudt ned allerede i 1320, men der hersker en vis usikkerhed herom. I givet fald er størstedelen af den borg, hvis rester endnu kan ses, bygget senere i 1300-tallet, men så vidt vides ret hurtigt efter nedrivningen af den første borg. Som sandsynlig bygherre peges ofte på Valdemar Atterdag (1340-1375). I 1340 lå der imidlertid allerede inden Valdemar Atterdags kongevalg senere samme år en borg på Kalø, som blev betragtet som en af Jyllands hovedborge, så enten var Erik Menveds borg aldrig blevet revet ned, eller også var den blevet genopbygget under Christoffer 2. eller af grev Gert af Holsten. Sidstnævnte overtog Kalø Len ved den danske kongemagts sammenbrud i 1330’erne og pantsættelsen af store dele af riget.
Find vej til Kalø Slotsruin her…
