Tæl Til 14 Øer Claimed

Tag på Eventur til Omø og se om du kan få øje på alle øerne, der ligger rundt om. Måske møder du også den frygtede Gravso, der siges at bevogte en stor skat.

SKOVBANKEN – OMØS UDSIGTSPUNKT

Omøs højeste punkt er Skovbanken som ligger 24 m over havets overflade, byder på en helt fantastisk udsigt over hele øen samt Storebælt og Storebæltsbroen. Fra toppen af banken kan man i godt vejr, se hele 14 øer rundt i Storebælt.

Kig mod vest og rundt i urets retning: Langeland, Fyn, Sprogø, Agersø, Sjælland, Glænø, Enø, Masnedø, Falster, Femø, Vejrø, Fejø, Rågø og Lolland.

ØDELAGTE OLDTIDSBEGRAVELSER

På marken nærved Skovbankens højeste Sted, ikke langt fra Klinten, fandtes to oldtidsbegravelser, et dyssekammer og en langdysse. De er nu begge ødelagte. En tidligere Mejeribestyrer på øen, som interesserede sig for den slags, har fuldendt ødelæggelsen af gravkammeret ved en udgravning – uden dog at finde „noget videre”, siger folk på Øen. Men hvad fandt han, og hvor blev det af?

Af gravhøjen ses tomten endnu på skovbanken, og gamle sagn fortæller at der ofte sås en stærk røg stige op. Men når man skyndte sig derud og ankom til stedet, opdagedes intet… ”Troldtøj”, fortæller en højskoleelev i 1922.

På skovbanken lå den ene langdysse, der nu er ødelagt, men hvor man har set lys og hørt kister blive smækket og derfor også forsøgt at grave efter skatte. Men “Så så man, at det brændte nede i byen, og en af personerne kunne ikke dy sig for at sige: “Se, nu er der ild i byen” og så faldt det hele sammen.

SAGNET OM GRAVSOEN

l Møllebakken syd for Omø By “boede i gamle dage et frygteligt uhyre, som kaldes Gravsoen, den lignede et svin, men ryggen var skarp som en kniv. Den huserede om natten, og mødte den et menneske, fór den lige på dette og kunne da skille det fuldstændigt”.

Om Gravsoen

Det er en stor, uhyggelig gris med en knivskarp ryg og strittende børster. Den har brændende, stirrende øjne og en spøgelsesagtig fremtoning. Nogle historier siger, at gravsoen er hovedløs, eller at den pludselig taber hovedet.

Gravsoen opstår, når en kvinde har født et uægte barn og derefter begraver det i hemmelighed uden for kirkegården. Den stakkels, hvileløse sjæl får efter 100 år en mulighed for at vende tilbage i fysisk skikkelse, som et skrækkeligt væsen, der varsler død og ulykke.

Gravsoen strejfer rundt i byen om natten på sin vej op til det sted, hvor barnet ligger begravet. Derfor kan gravsoen også manes til hvile igen, hvis man graver barnet op og giver det en kristen begravelse. Er der gået for lang tid, så kan forbandelsen imidlertid ikke længere hæves.

Gravsoen er et væsen, der varsler store ulykker. Mange historier fortæller, hvordan folk har set gravsoen og sidenhen oplevet alverdens død og ulykke. Nogle har ligefrem mistet forstanden og er blevet sære og paranoide. Alene lyden af gravsoen kan være et varsel og er nok til at skræmme folk.

Mange andre gengangere opfattes som et tegn på ulykke, bl.a. helhesten. Ens for alle disse gengangerdyr er, at de er kirkevarer. En kirkevare er et dyr som begraves levende, inden kirken bygges og fungerer som en magisk beskyttelse af kirkebyggeriet. Gravsoen adskiller sig derfor fra de andre kirkevarer ved, at den opstår af en forbandelse og ikke af et ritual. En anden forskel er, at gravsoen ikke kun er farlig i kraft af sine varsler. Den kan dræbe et menneske ved at løbe imellem benene og kløve personen nedefra og op med sin knivskarpe ryg. Når gravsoen sætter i løb, kløver den alt på sin vej, og der er næsten intet, der kan stoppe den.

Nogle historier fortæller, at gravsoen faktisk vogter på en stor skat, men det er meget farligt at undersøge denne påstand.

OMØ NAVNET

Det skærer i øboernes hjerter, når folk kalder øen for O’mø. Den hedder altså Om’Ø.

Navnet går så langt tilbage som til 1231, hvor den nævnes som Oma. I 1309 kaldtes den Omae. Stednavneforskere mener, at forstavelsen Om kommer af ’Omme’, der betyder fjern larm eller buldren. Omø har altså fået sit navn efter den lyd, der kommer, når havet slår mod kysten. Andre mener, at Omø har fået navn efter det gotiske ord Ôma, der betyder højere. Ordet hentyder til, at Skovbanken på Omø er højere end naboøen, Agersø.

Her på Eventurligt finder du et lille udpluk af de fortællinger, der knytter sig til stedet. Udplukket skal ses som en lille smagsprøve på de mange interessante, spændende, sjove og til tider skæve fortællinger, skrøner og sagn, der findes. Fortællingerne er inspiration til, at du selv tager ud og får de store oplevelser, som findes selv på de mindste steder.