Tilbage i Historien med et Brag Claimed

Tag på Eventur til Stigsnæs – her kan du opleve historiens vingesus i røg og damp, se på de flotte kanoner og nyde den smukke natur.

Et besøg på kystbatteriet ved Stigsnæs er ikke bare et historisk spændende besøg. Der er også mulighed for en dejlig gåtur ude i naturen ved Agersø Sund og i Ørnehoved Skov. Parér bilen ved Stigsnæs havn og gå langs med vandkanten ud til batteriet eller gå den ad skønne vej igennem skoven. Fra Kystbatteriet er der er en flot udsigt over Storebælt og alle småøerne i området. Blandt andet Stigsnæs, Omø, Langeland og Sprogø.

Tre nye flotte kanoner

I dag er der tre 12 punds kanoner, som står på redouten. De markante farver er det habsburgske kongehus’ farver, og disse farver går igen på kanoner i Aabenraa, Nyborg og Vestindien.

Kanonerne kom hertil under den første renovering i 1936-37, hvor Magleby Sogneråd med lærer M.A. Ebbesen i spidsen fik ryddet krattet og skaffet tre små kanoner.
Det skete med god støtte fra hofjægermester Castenschiold – ikke Joachim, men hans farfar, som fik de fremstillet små lavetter, der lige kunne bære de cirka 300 kilo tunge kanonrør.

De tre kanoner er støbt tilbage sidst i 1700-tallet og kan bruges til at skyde med granater.
Redouten var udelukkende en udsigtspost og det sidste sted, man kunne trække sig tilbage og forsvare.
Der er redouter på stort set alle befæstninger.

Englandskrigene 1801 – 1814

Der er et velkendt afsnit i Danmarkshistorien, der beretter om englændernes overfald på København i 1807, bombardementet og det efterfølgende tab hele den danske flåde.

Kystbatterier som værn mod englænderne

Danmark var blevet afvæbnet til søs. Så der var ikke meget andet at gøre end at befæste vores kyster og spærre så mange af vores farvande som muligt af.
De tre vigtigste momenter i forsvaret blev derfor opførelse af kystbatterier, udrustning af kaperskibe og bygning af nye fartøjer.
Hvad de nye fartøjer angår, fik skibsværfterne nok at gøre. Den ene båd efter den anden løb af stablen, men det var ikke stolte linjeskibe eller smækre fregatter. Det var kun mindre joller og chalupper med plads til en eller to kanoner. De var mere beregnede til at ro frem end til at lade sig betjene af vinden. De førte kun enkelte sejl.
På det åbne hav var disse skibe ikke meget værd, men langs kysterne kunne de være yderst værdifulde.
Langs med kysterne var de små kanonjoller fortrinlige. De små robåde var effektive og fuldt manøvredygtige i al slags vejr. For mens de store sejlskibe ikke kunne flytte sig, når det var vindstille, var robådene effektive og kunne erobre et sejlskib ind i mellem.
Forsøget med at skaffe landet en slags flåde blev selvfølgelig gjort på statens regning, men samtidig havde de private rederier travlt med at udruste kaperskibe. Efter den tids krigsret var det nemlig tilladt private kapere at opbringe fjendtlige skibe, som så blev bedømt ved priseretten.

Stort krigsbytte og fest

Var et skib erklæret for gyldig prise, kunne det uden videre sættes på auktion.
Når det var overstået, og prisepengene udbetalt til rederiet og besætningen, blev der fest i gaden.

Støjende og larmende fejrede matroserne og slog om sig med de pludseligt erhvervede formuer, fordi kaperiet var en forretning, der ofte indbragte store summer. Men det hændte også, at det ruinerede et ellers solidt handelshus.
Det gik nemlig ikke altid så let med at kapre et skib. Man var udsat for også selv at blive opsnappet, og det kunne jo nok svide hårdt til et rederi, hvis dets skib blev taget af fjenden.
Blot det, at der ikke blev taget noget bytte, var nok til at give et klækkeligt underskud. Besætningen skulle naturligvis have det samme i kost og løn. Desuden hændte det, at et opbragt skib blev frikendt, og så måtte der undertiden betales erstatning.

Ifølge reglementet havde man lov til, ikke alene at tage fjendtlige handelsskibe, men tillige skibe, der ved handel eller lignende stod i forbindelse med fjenden.
Blot et skib havde uorden i papirerne, var det en gyldig prise. Her var det, at kaperne undertiden fejlede og tog skibe, der ved nærmere undersøgelse blev frikendt.

En del nåede man at skade englænderne ved hjælp af vores kapere og kanonbåde. Der blev taget mange handelsskibe og enkelte krigsskibe, men i det store og hele blev krigen en forsvarskrig, hvor det gjaldt om at holde englænderne borte fra selve landet, og derfor blev blandt andet Stigsnæs Kystbatteri anlagt.

Her på Eventurligt finder du et lille udpluk af de fortællinger, der knytter sig til stedet. Udplukket skal ses som en lille smagsprøve på de mange interessante, spændende, sjove og til tider skæve fortællinger, skrøner og sagn, der findes. Fortællingerne er inspiration til, at du selv tager ud og får de store oplevelser, som findes på selv de mindste steder.