Stonehenge eller Påskeøen på Lolland Claimed

Tag på Eventur til Lolland og oplev de tolv mystiske stenstøtter og den magiske musikinstallation, der får stenene til at synge med skiftende rytme og intensitet uden på noget tidspunkt at gentage sig selv.

De syngende stenstøtter

I de Lollandske Alper ved Kragenæs Havn. Placeret på toppen af en bakke med storslået udsigt over Smålandshavet står monumentet Dodekalitten.

Dodeka betyder tolv på græsk. Dodekalitten kan oversættes med Tolvstenen. De tolv stenstøtter bliver mellem syv og ni meter høje, hvoraf de øverste to meter hugges ud som ansigter. Kunstværket påbegyndtes i 2012 og er langsomt ved at tage form og når værket en gang står færdigt omkring 2025, vil de tolv figurer danne en rundkreds med 28-30 meter i diameter. Det er ikke svært at forestille sig hvor imponerende det vil tage sig ud. En dansk pendant til Stonehenge eller Påskeøens stenstatuer, og et flot vartegn for Lolland.

Dodekalitten bliver dog endnu mere magisk end de ovennævnte steder – for hér synger stenene! Med smukkeste elektroakustiske klange, en ægte sfærernes musik.

Der er to ildsjæle bag det omfattende projekt, billedhuggeren Thomas Kadziola og komponisten Gunner Møller Pedersen, begge bosiddende på Lolland.

Om Musikken:

”SOLKREDS er en permanent lydinstallation skabt til kunstprojektet DODEKALITTEN. Der er snarere tale om et system end om et stykke musik i traditionel forstand. Solkreds skabes løbende af et computerprogram. Lyden afspilles gennem højttalere placeret under 12 granit siddesten. Én ud for hver skulptur. Værket er skiftevis hørbart og tavst. Varigheden er uforudsigelig og skiftende. Lyden består af 12 elektroniske stemmer, én i hver højttaler. De 12 stemmer har hver sit forløb, men forholder sig også til hinanden og danner skiftende harmonier. Stemningen kan være alt fra rolig til barsk. Harmonierne udvikler sig langsomt over tid uden gentagelser. Inspirationen kommer fra naturen, som kan være både smuk og barsk og alt derimellem.

DODEKALITTENS skulpturer danner et åbent værk, som kan fortolkes og opleves på mange forskellige måder. Idéen med Solkreds er at skabe gradvist skiftende lydkulisser i forhold til skulpturerne.
Solkreds begynder at spille hver dag ved solopgang og standser ved solnedgang. Tidevandet i Kragenæs Havn er med til at påvirke værkets aktivitet. Computersystemet benytter data som solopgang, solnedgang og tidevand til at styre de musikalske processer.”

Sagnfolket Lolerne:

”I en fjern fortid, hvor havene steg, og vandene overskyllede menneskenes bopladser, brød et folk langt fra syd op fra deres hjemegn, og begav sig mod nord. Det var et civiliseret folk med en rig kultur. De kaldte sig Lolerne. En stamme af dem slog sig ned på øen, vi i dag kender som Lolland efter de mennesker, der for omkring 7500 år siden kom dertil.”

“Lolerne” kom vandrende fra egnen af Sortehavet.

”De fortsatte måske også til Bretagne, England og Irland. Alle vegne hvor de drog frem, fandt de tolv meget store sten, som de rejste som monumenter over forfædrene, der var høvdinge eller shamaner eller bare bemærkelsesværdige personligheder med god sangstemme. Stenene blev opstillet i rundkreds for at symbolisere rådslagning og korsang.

I årene omkring 2000 efter Kristus kom nogle af ’Lolernes arvtagere’ tilbage til Lolland for at forny deres forfædres kulturarbejde. De organiserede sig i små grupper sammen med lolisk-sindede lokale og søgte at genrejse såvel de gamle traditioner for musik og billedkunst som selve det syngende monument med de tolv forfædre i sten, som nu blev kaldt Dodekalitten.”

”Gruppen af initiativtagere kalder sig ’Lolerringen’. Omkring denne kerne har man samlet en række hjælpere i en organisation med navnet ’Lolerkredsen’. Stenmesteren Broder Thomnir, alias Thomas Kadziola, påtog sig ansvaret for at finde, hugge og rejse de store sten i Dodekalitten, et arbejde som det ville tage ham mindst tolv år at udføre. Skjald og Syngemester Broder Gunhirdur påtog sig at genskabe den oprindelige fortælling samt musik og korsang, så landskabet og menneskene på Lolland igen ville kunne blive fortryllet.”

75 tons granit sten

Størrelsen af stenene til Dodekalitten var den første udfordring. Fejlfri granitblokke på otte meter er sjældne. I den danske natur findes der ikke længere så store sten. Løsningen blev at lede i norske og svenske stenbrud i de egne, hvor der ligger vandreblokke fra istiden.

Den første stenblok blev erhvervet i september 2010 fra et stenbrud i Älmhult. Den var af sort svensk diabas, 75 tons tung. Der var materiale nok til to stenstøtter, hvis den kunne flækkes på langs. Dette lykkedes efter en uges hårdt arbejde. De to blokke blev transporteret til Lolland og den første rejst på arbejdsfundamentet hjemme hos Thomas Kadziola. Første mejselslag kunne fejres den 25. november 2010.

Hvordan alle de tolv stenstøtter kommer til at se ud hver især, hvilke personligheder de rummer, ved ikke engang billedhuggeren selv. Han skal finde dem i stenen.

Den første, han fandt i den sorte svenske diabas, var Baldur, som blev præsenteret for offentligheden i Reventlowparken under ”Lys Over Lolland” i august 2012 inden den endelige opstilling ved Kragenæs. Her blev grunden til Dodekalitten erhvervet i 2013, efter at en fredningssag om placeringen i Ravnsby Bakker var endeligt afsluttet med positivt resultat for projektet.

De tolv sten

Sten 1: L’dis: Rejst på stedet 28. maj 2020. Stenen er lys grå larvikit fra Larvik, Norge.

Sten 2: Uhugget blok. Rød granit fra Bohuslän, Sverige.

Sten 3: L’nir: (se evt. *Lolnir). Rejst på stedet 30. september 2018. Stenen er rød granit fra Bohuslän, Sverige.

Sten 4: Ydis: (se evt. *Idun). Rejst på stedet 1. juni 2016. Stenen er rød granit fra Bohuslän, Sverige

Sten 5: Unavngiven: Rejst på stedet 30. september 2018.

Sten 6: Uhugget blok. Rød granit fra Bohuslän, Sverige.

Sten 7:

Sten 8: Lodir: Lolnirs bror og hos lolerne ham, der passede ilden, og derfor også var lidt farlig at omgås. Rejst på stedet 21. juni 2014. Stenen er sort diabas.

Sten 9:

Sten 10: Baldur: Også kaldet Balder, en nærmest unaturligt smuk mand, som alle, og ikke mindst kvinderne, forgudede. Grækerne kaldte ham senere “Adonis”, og han brød sig ikke om at slås, men holdt af at gå nøgen rundt om sommeren. Han var ikke særligt god til at synge, men deltog alligevel i korsangen. Rejst på stedet 21. juni 2014. Stenen er sort diabas.

Sten 11: Røst: Rejst på stedet 20. juni 2021. Stenen er larvikit fra Larvik, Norge

Sten 12: Uhugget blok. Rød granit fra Bohuslän, Sverige.

*Lolnir: Lolernes legendariske høvding der opfandt runerne og dermed skriftsproget. Lolnir/Odin er i mytologien samme skikkelse som Zeus og nogle gange Apollon. Han personificerer det mandlige, handlende princip, og han strejfede som Apollon ofte om alene i månedsvis.

*Idun (den Hvide): Formodentlig en af Baldurs døtre.

Naturen og historien omkring Dodekalitten

Hele området omkring Dodekalitten er blevet landskabsfredet af to omgange i 1968 og 1974. Der vil således ikke ske ændringer i det smukke landskab omkring Dodekalitten. Området er ikke kun smukt, det er fyldt med historie.

En af Danmarks bedst bevarede jættestuer og en Jernaldersti.

Glentehøj befinder sig ca. 300 meter vest for Dodekalitten og er bygget omkring 3200 år f. kr.
Jættestuen er 5 meter høj og 30 meter bred. Højen blev udgravet i 1842 og man kan komme ind i den.

Glentehøjstien der fører til Glentehøj fra Kragenæs by passerer forbi Dodekalitten.
Stien der siges at være opstået i jernalderen (fra 500 f.v.t. til 500 e.v.t.) blev lagt tilbage i sit oprindelige spor, da Fonden Dodekalitten overtog matriklen hvor Ellevehøjgaards hovedbygning lå.

Der er desuden tre bevarede bronzealderhøje tilbage af de 11 høje, der oprindeligt fandtes tæt på gården.

ELLEHAMMERS FØRSTE FLYVNING

Ellehammer var den første i Europa der med en flyvemaskine hævede sig så meget som 50 cm fra jorden.
Det skete på Lindholm den 12. september 1906. Lindholm kan ses mod sydøst fra Dodekalitten.

Her på Eventurligt finder du et lille udpluk af de fortællinger, der knytter sig til stedet. Udplukket skal ses som en lille smagsprøve på de mange interessante, spændende, sjove og til tider skæve fortællinger, skrøner og sagn, der findes. Fortællingerne er inspiration til, at du selv tager ud og får de store oplevelser, som findes selv på de mindste steder.

Eventurligt Blog