Slagelses Lokale Superhelt Claimed

Tag på Eventur til Hvilehøj lige uden for Slagelse. Her skal du stifte bekendtskab med Slagelses helt egen superhelt munken Hellig Anders, og høre om hans fantastiske oplevelser. Blandt andet et vildt ridt vidt omkring på Sjælland på et ni nætter gammelt føl, mens Valdemar Sejr var i bad.

Hellig Anders Kors på Hvilehøj

På Vårby Bakke vest for Slagelse ligger Hvilehøj. Den ligger midt i en kæde af 4 høje fra bronzealderen. Fra toppene har man et fantastisk udsyn over landskabet med Storebælt i baggrunden.

På toppen af Hvilehøj står et krucifiks, hvis historie går tilbage til middelalderens fortællinger om Hellig Anders.

Hellig Anders var præst ved Skt. Peders Kirke i Slagelse indtil sin død i 1205. Hellig Anders var munk fra Johanniterordenen i Antvorskov Kloster. Han var en såkaldt folkehelgen, det vil sige en hellig mand, der aldrig officielt blev helgenkåret.

Igennem sit liv oplevede Hellig Anders mange fantastiske mirakler.

I en legende fra middelalderen fortælles om en hændelse, der fandt sted under Hellig Anders pilgrimsrejse til Det Hellige Land, Israel:

Da Påskedag oprandt ville hans rejseledsagere gerne hjem, men Anders ville imidlertid først til messe i Joppe. Da messen var forbi, var de andre allerede rejst, og Anders stod helt alene på standen og så skibet sejle bort.

Anders begav sig af sted til fods, men på hjemvejen tog en rytter ham med på sin hest. Anders faldt i søvn i den fremmedes arme. Forunderligt nok vågnede han op samme aften liggende på Hvilehøj og alligevel havde han været både hos Skt. Jacob i Compostela i Spanien, hos Skt. Oluf i Trond-hjem og flere andre hellige steder.

Han hørte kirkeklokkerne i Slagelse kalde ham til aftensang, og han oplevede derfor på samme dag både Påskemesse i det hellige land og aftensang i Danmark.

H.C Andersen og Hvilehøj

H. C. Andersen havde som ung mand sin skolegang i Slagelse. Eller ”Plagelse” som han lidet flatterende kaldte det, da han bestemt ikke brød sig om lærerne på skolen.

Fra et lille udsnit af hans dagbog kan man læse følgende notat:

”På den ene side af byen var “Hvilehøj”, hvor sagnet fortalte at “Hellig Anders” vågnede op, efter at være falden i søvn i Joppe ved Jerusalem.

På højen stod et trækors med kristusbilledet på. Dette havde mig et fremmed, et katolsk udseende, jeg spadserede derfor tit herud, så ud over bæltet til Fyn, og havde mange underlige tanker om min fremtid, om livet og verden. I det mindste tænkte jeg da, at gengangeren Hertz flere år derefter skulle spottevis opkalde mig efter helgenen med navnet “Hellig Andersen”, men han kendte mig ikke bedre, end jeg kendte den salig sognepræst Anders.”

Korset på Højen

Efter Hellig Anders mirakuløse tur hjem fra Jerusalem, besluttede bønderne på egnen at rejse et kors på Hvilehøj. Det skete allerede tilbage i det 13. århundrede, og korset er med tiden blevet fornyet, efterhånden som det forfaldt.

Omkring år 1730 gik der imidlertid lidt for lang tid med at få fornyet korset. Samtidig oplevede bønderne stor sygdom og dødelighed blandt kvæget på egnen. Kvægsygen stoppede først, da der rejstes et nyt kors.

I 1762 skete det samme, og netop dette årstal findes på det nuværende kors og viser dets alder.

Oprindeligt gik landevejen tæt forbi højen, hvor rejsende kunne bede en bøn. Kun få vejkrucifikser i Danmark kan føre deres historie tilbage til før 1900-tallet, og dette skulle angiveligt være landets ældste vejkrucifiks.

Egnens bønder var ikke mere overtroiske end andre steder i landet. Men omkring 1850, da banen mellem Roskilde og Korsør blev anlagt, blev der anvendt en del fremmede arbejdere, deriblandt nogle „sydlændinge”. Når disse efter endt arbejdsdag gik hjem og ved aftenstid passerede korset på Hvilehøj, standsede de altid et øjeblik, blottede hovedet og bad en kort bøn, hvilket de indfødte undrede sig en del over.

Hellig Anders Kilde

Det berettes, at Hellig Anders var en god ven af Kong Valdemar Sejr.

Engang da Kong Valdemar besøgte Slagelse, ville han mødes med Hellig Anders for at få den fulde historie om miraklet på Hvilehøj. Kongen blev så imponeret af fortællingen at han lovede byen så megen jord, som præsten kunne ride rundt om på et ni nætter gammelt føl, imens kongen var i bad. Nu var et bad på den tid ganske vist en stor og tidskrævende foranstaltning – men der måtte dog være grænser for, hvad et ni nætter gammelt føl kunne præstere.

Det syntes imidlertid ikke at være tilfældet. Sagnet fortæller nemlig, at Anders havde så overnaturlige evner, at hofmændene måtte bede kongen skynde sig op af badet, for ikke at præsten skulle ride rundt om hele Sjælland. Da Hellig Anders foretog sin fantastiske ridetur, tabte han sin ene handske, og det fortælles, at der straks sprang en kilde frem på stedet, hvor handsken faldt. I dag er den kendt som Hellig Anders kilde i Landsgrav. Indtil langt op i 1800-tallet blev kilden besøgt for sin undergørende og helbredende virkning.

Hellig Anders og Skt. Peders Kirke

De ældste dele af Skt. Peders Kirke kan dateres tilbage til 1100-tallet og er bygget i kampesten. I århundrederne derefter er kirken løbende udbygget og restaureret.

Den første stenkirke kan man stadig få et indtryk af, da en stor del af de oprindelige mure stadig består i den nuværende bygning. Denne første kirke opførtes af det materiale, der var mest for hånden af, nemlig granitblokke, som lå overalt på markerne.

Det var i denne stenkirke, at Hellig Anders var præst, og at han i særdeleshed var en hellig mand med mange særegne evner fortæller denne historie;

Når Anders afholdt messe, hængte han sine handsker og sin hue på solstrålerne som skød ind gennem vinduerne, en evne som i øvrigt også tillægges den hellige David i Vesterås og flere andre helgener.

En dag mislykkedes det dog for Hellig Anders, og hans handsker faldt til jorden. Bedrøvet spurgte han Vor Herre om grunden dertil og fik da til svar, at det var straffen, fordi en tjener ved det kloster, hvortil han hørte, havde stjålet en gærdestav og således besmittet det hellige Samfund. Hellig Anders fik først evnen tilbage da tyven var fundet og behørigt afstraffet.

Note: Uden for kredsen af kirkens kanoniserede helgener fandtes en broget skare af hellige mænd og kvinder, som lokalt og uden pavelig autorisation blev helgenkåret og tilbedt på grund af sagn og legender på grænsen til eventyr.

Her på Eventurligt finder du et lille udpluk af de fortællinger, der knytter sig til stedet. Udplukket skal ses som en lille smagsprøve på de mange interessante, spændende, sjove og til tider skæve fortællinger, skrøner og sagn, der findes. Fortællingerne er inspiration til, at du selv tager ud og får de store oplevelser, som findes selv på de mindste steder.