Tag på Eventur til Kastellet midt i København. Her kan du stifte bekendtskab med barske og usædvanlige historier om berømte fanger, fangeflugt, verdens 2. korteste krig og voldsom militær afstraffelse.
Kastellet, oprindeligt Citadellet Friederichshavn og Københavns Kastel – er et citadel i København og et af de bedst bevarede fæstningsanlæg i Nordeuropa. Det blev bygget som en del af Københavns volde af Christian IV fra 1624. Det fremstår i dag som en femstjernet konstruktion. Fra vest og mod uret er de fem bastioner Kongens, Dronningens, Grevens, Prinsessens og Prinsens Bastion.
Der er desuden tre raveliner (Bornholms mod NV, Fyns mod SV og Sjællands mod S) og to contregarder (Møens Contregarde ud for Kongens Bastion, Falsters Contregarde ud for Dronningens Bastion). Kastellet har endog sin egen kirke, Kastelskirken og en mølle.
Kastellet benyttes fortsat som kaserne og arbejdsplads af det danske forsvar. Derudover fungerer det som en spændende seværdighed, hvor det muligt at gå rundt på voldene og mellem de gamle bygninger. Desuden er der tre små museer, Kastellets Historiske Samling og 1. Regiment, Danske Livregiments Mindestue i Norgesportens vagtpavilloner og Livjæger Museet ved Kongeporten.
Historie
Oprindelsen til Kastellet er forsvarsværket Sankt Annæ Skanse. Den blev grundlagt af Danmarks byggelystne konge Christian IV den 28. oktober 1624. Det var meningen, at der skulle have været bygget et slot, så kongen kunne søge tilflugt i Kastellet. Det blev opgivet af økonomiske grunde. Kastellet blev ikke færdigt i Christian IV’s regeringstid, og det blev Frederik III, som forstærkede skansen.
Efter svenskernes belejring af København i 1658–60 blev den hollandske ingeniør Henrik Ruse (senere Rysensteen) tilkaldt for at om- og udbygge skansen. Den fik navnet Citadellet Frederikshavn, bedre kendt som Kastellet. I modsætning til resten af Københavns voldsystem var Kastellet ikke kun rettet mod fjenden, men kunne også rettes mod byen. Kanonerne kunne vendes og pege mod kongens egne undersåtter.
Kastellet forsvarede bravt København mod englændernes angreb under bombardementet i 1807, men måtte overgive sig sammen med resten af byen.
Kastellet blev som noget af det første besat den 9. april 1940, hvor tyskerne gik i land ved Langelinie og sprængte Norgesporten. Det tjente derefter som tysk fængsel.
Afstraffelse
I 1600-tallet foregik militærvæsenets afstraffelser og henrettelser på Kongens Nytorv, men blev flyttet til Kastellet. Først i 1790’erne forsvandt træhesten foran hovedvagten, straffen “stå på pælen” (barfodet på spidse pæle) forsvandt og spidsrod flyttede indendørs, fordi den afstedkom “idelige offentlige spektakler”.
Spidsrod
Spidsrod er en militær pryglestraf. Delinkventen går med bar overkrop og bundet på hænderne trukket af to soldater mellem to rækker menige soldater, der prygler ham med hasselkæppe. Bag hver række soldater står officerer, der prygler de soldater, der ikke prygler delinkventen.
Spidsrod var nævnt i den militære straffelov indtil 1846. Straffen blev idømt for forskellige diciplinære forseelser som udeblivelse fra tjeneste eller desertering.
En strafudmåling på tre gange spidsrod mellem 300 mand var hyppig. Det vil sige, at delinkventen fik 900 slag. Normalt ansås ni gange spidsrod (2.700 slag) for en dødsstraf.
D. 16. december 1709 blev to soldater ved Marineregimentet idømt 36 gange spidsrod imellem 3.000 soldater (108.000 slag), hvilket reelt var en dødsstraf. Fra 1727 til 1734 var en af de mulige domme på Christiansø “at løbe 8 gange spidsrod gennem 300 mand”.
Under Frederik IV’s landmilits fra 1701 skulle karle og unge husmænd deltage i militsen fra de var 18 år til de var 45. Hver søndag skulle de møde til eksercits ved kirken efter gudstjenesten. Første gang de udeblev fra eksercitsen, blev de idømt tre års ekstra tjeneste. Anden gang skulle de løbe tre gange spidsrod. Tredje gang blev de henrettet eller fængslet på livstid. Stening er som spidsrod en straf, hvor mange straffer en enkelt person, og alles bidrag er den endelige straf. Der er således ikke kun én bøddel, der udfører straffen.
Verdens 2. korteste krig
Som led i besættelsen af Norge blev Danmark om morgenen den 9. april 1940 besat af det nazistiske Tyskland. Aktionen var et overraskelsesangreb, og Danmark kapitulerede efter få timer.
Tysklands angreb på Norge og Danmark 9. april 1940 var foranlediget af et tysk ønske om på den ene side at give den tyske flåde bedre operationsbetingelser i Atlanterhavet og på den anden side at sikre udskibningen af svensk jernmalm til den tyske rustningsindustri fra den norske havneby Narvik. Danmark var i den henseende blot en trædesten i vandet. I de første tyske planer om besættelse af Norge indgik Danmark således slet ikke. Senere, da planerne konkretiseredes, blev dansk territorium inddraget af rent militærtaktiske grunde. “Operation Weserübung”, som var kodeordet for angrebet på Norge og Danmark, blev stærkt hemmeligholdt. Selve den taktiske udførelse var i betydelig grad lagt an på overraskelse og resolut nedkæmpelse af al modstand samt få hurtig og fuld kontrol over dansk territorium, herunder ikke mindst centrale havne og frem for alt Aalborg Lufthavn. Dette af hensyn til forsyningslinjerne til den åbenlyse mere komplicerede besættelse af norsk territorium.
Den militære aktion
Angrebet på Danmark blev iværksat lidt over kl. 4 om morgenen, hvor tyske tropper overskred grænsen i Sønderjylland, mens tropper landsattes flere steder på Sjælland og ved centrale trafikknudepunkter som fx større broer rundt om i landet.
Det var danske styrker fra Søgaardlejren umiddelbart nord for Kruså, som mødte de overtallige tyske tropper først og kom i kamp med dem kl. 4.50. Særlig kendt er landsætningen af 800 soldater i København ved Langelinje og den efterfølgende besættelse af det militære hovedkvarter Kastellet, idet der her ikke blev affyret et eneste skud fra dansk side. Kanonen på Middelgrundsfortet virkede nemlig ikke, og personellet på Kastellet blev overrumplet.
Kl. 6.30 besattes Aalborg Lufthavn med faldskærmstropper, og det var første gang i verdenshistorien, at denne type tropper benyttedes i invasionsøjemed. Tyskland indsatte omkring 40.000 mand, heroverfor stod under 4.000 danske, de fleste af disse i Jylland. Kun i Sønderjylland gjorde danske tropper regulær modstand, som varede indtil først på formiddagen, hvor de sidste troppeafsnit fik meddelelse om den danske kapitulation. 16 danske soldater faldt og 23 såredes. De tyske tabstal kendes ikke.
Verdens korteste krig
Anglo-Zanzibar-krigen blev kæmpet mellem Det Forenede Kongerige og Zanzibar den 27. august 1896. Med en varighed på kun 45 minutter er det rekordet for at være den korteste krig i indspillet historie.
Krigen brød ud efter, at Sultan Hamad bin Thuwaini, der villigt samarbejdede med den britiske koloniale administration, døde den 25. august 1896, og hans nevø, Khalid bin Bargash, greb magten ved et kup. Briterne begunstigede en anden kandidat, Hamud bin Muhammed, som de troede ville være lettere at arbejde med og leverede et ultimatum til Bargash. Bargash nægtede dog at opgive magten
Mens Bargashs tropper satte sig for at befæste paladset, opsamlede den kongelige flåde fem krigsskibe i havnen foran paladset. Briterne landede også Royal Marines partier for at støtte den “loyalistiske” faste hær af Zanzibar. På trods af sultans sidste øjebliks indsats for at forhandle om fred via den amerikanske repræsentant på øen, åbnede Royal Navy-skibene ild mod på paladset, kl. 9.00 den 27. august 1896, så snart ultimatummet løb ud.
Alt mens slottet faldt ned omkring ham og eskalerende dødsfald slog Bargash et hastigt tilbagetog til det tyske konsulat, hvor han blev indrømmet asyl. Skallingen stoppede efter 45 minutter. Briterne krævede, at tyskerne overgav den tidligere sultan til dem, men han flygtede til havet den 2. oktober 1896. Han levede i eksil i Dar es Salaam, indtil han blev fanget af briterne i 1916. Han fik senere lov til at bo i Mombasa, hvor han døde i 1927. Som en endelig handling krævede Storbritannien betaling fra Zanzibar-regeringen for at betale for de skaller, der blev fyret på landet.
Her på Eventurligt finder du et lille udpluk af de fortællinger, der knytter sig til stedet. Udplukket skal ses som en lille smagsprøve på de mange interessante, spændende, sjove og til tider skæve fortællinger, skrøner og sagn, der findes. Fortællingerne er inspiration til, at du selv tager ud og får de store oplevelser, som findes selv på de mindste steder.
Læs mere på Eventurligt Blog:
Bedøm os og skriv en Anmeldelse
