Smukke Sten Claimed

Tag på Eventur til Mols Bjerge og se Danmarks smukkeste og største runddysse, der har mere end 3000 år på bagen.

“I Kongens og Lovens navn, A forby’r et!”

Det forlyder, at en stenhugger fra Aarhus i 1890’erne købte stendyssen Porskær Stenhus. Han begyndte at sprænge sten til skærver, da lokale folk – med sognefogeden fra Agri i spidsen – troppede op foran dyssen og meddelte sig med nævnte ord, der ikke var til at tage fejl af.

Så stoppede sprængningerne.

Det førte til et lokalt oprør og en frivillig fredning, hvor National Museet måtte bruge 1/3 af deres årsbudget på 300 rigsdaler, på at købe Porskær Stenhus fri af den daværende ejer for de 100 rigsdaler.

Eftertragtede Sten

Med undtagelsen af på Bornholm, har store sten altid været et eftertragtet byggemateriale i vores bjergløse Danmark. De fleste af oldtidens stendysser og jættestuer er derfor nu enten helt forsvundet eller kraftigt beskadiget af stenhugst. Poskær Stenhus er ingen undtagelse: Den manglende randsten sydøst for kammeret og den krudtsprængte sten inden for randstenskæden vest for gravkammeret vidner om 1800-tallets stenhugst. At dyssen er bevaret i dag, skyldes sikkert kun den tidlige fredning i 1890. Nationalmuseet har siden hen restaureret dyssen to gange – i 1900 og 1943 – hvorunder flere væltede randsten er blevet genrejst.

Poskær Stenhus – Danmarks største runddysse

I det stærkt kuperede landskab på Mols ligger stendyssen Poskær Stenhus.

Den er blandt de smukkeste og mest kendte stendysser vi har i Danmark. Dyssen blev opført i bondestenalderens såkaldte Tragtbægerkultur omkring 3.300 f.Kr., og har sikkert fungeret som en fælles grav- og kultplads for områdets bopladser.

Et nærliggende vandhul med navnet Porskær har givet navn til Poskær Stenhus. Stenene i Poskær Stenhus er af imponerende størrelse. Det sekskantede gravkammer er omkranset af 23 mandshøje sten, kammeret består af fem store sten, hvorpå der ligger en næsten 12 ton tung sten, kaldet dækstenen.

Dækstenen på Poskær Stenhus er særlig bemærkelsesværdig. Undersiden imod kammeret er ligesom flere af bærestenene ganske flad.

Dækstenen er halvdelen af en enorm granitsten, der er kommet til Danmark under den sidste istid for cirka 15.000 år siden. Undersøgelser har vist, at den er blevet kløvet, og at den anden ”tvilling” halvdel til denne, der er 19 ton tung, ligger som dæksten på Grovlegård-dyssen eller Agri Dyssen omkring to kilometer væk, lidt nordvest for Agri. Stenen er måske blevet delt midtover af isens tryk eller en frostsprængning, men teknisk set kunne stenalderfolket godt have flækket af stenen ved hjælp af ild, vand og trækiler.

Højere Tanker

De store sten ved Poskær Stenhus har gennem tiden også givet næring til tanker om en overordnet astrologisk plan og funktion for anlægget. En typisk betragtning på sådanne store stenanlæg er, at de er anlagt i forhold til himmellegemernes vandring og stilling – særligt solens – som ved f.eks. sommer- og vintersolhverv står i stillinger i forhold til anlægget. Fra lignende anlæg i England, Skotland og Irland stråler solen f.eks. ved vintersolhverv lige ind i kammeret ved solopgang.

Den drilagtige vættekone fra Porskær Stenhus

Der er mange historier om, hvordan vætter og mennesker hjælper hinanden, men også om hvordan de driller hinanden. Vætterne kan hjælpe med at bage brød og reparere ting som f.eks. en plov, der er brækket.

En bondefamilie boede tæt ved Porskær Stenhus, og bondekonen havde fået meget travlt, fordi hun skulle spinde en frygtelig masse garn, samtidig med at hun skulle passe alle de andre pligter på gården. Hun kom i tanker om vættekonen i højen og gik ned for at spørge hende om hjælp. Vættekonen var i drillehumør, så hun sagde: – Hvis du kan gætte mit navn, vil jeg hjælpe dig!

Bondekonen gik nu hjem og spekulerede over navnet, men kunne ikke finde ud af det. Hen mod solnedgangstid gik hun en tur ned til højen og sad og grublede. Hun hørte nu en stemme inde fra hø­jen, og da hun lagde øret til, kunne hun høre, at det var vættekonen, der sang vuggevise: – Sov min lille Potentil, Sov min lille Potentil Så sandt som jeg hedder Hottentejtil!

Næste morgen gik hun ned til stenhuset og kaldte på vættekonen. Da hun kom ud, sagde bondekonen:

– God morgen, Hottentejtil, nu tror jeg, du gerne vil hjælpe mig med at spinde garn! Vættekonen blev rasende, men måtte nu spinde for bondekonen!

Her på Eventurligt finder du et lille udpluk af de fortællinger, der knytter sig til stedet. Udplukket skal ses som en lille smagsprøve på de mange interessante, spændende, sjove og til tider skæve fortællinger, skrøner og sagn, der findes. Fortællingerne er inspiration til, at du selv tager ud og får de store oplevelser, som findes selv på de mindste steder.