Tag på Eventur til Vosborg. Her oplever du Vesterhavets voldsomme kræfter, en klog bygherre og sagnet om Bjergmanden fra Buurhøj.

Herregården Nørre Vosborg har status som Vestjyllands fornemste herregård, og det er et af de få og mest velbevarede anlæg, der er tilbage i de vestjyske fjordlandskaber med en historie, der kan dateres tilbage til 1200-tallet på godt og ondt.

Nørre Vosborgs historie kan spores tilbage til 1299, hvor herregården tilhørte kong Erik Menved. Siden dengang er der sket store forandringer på herregården, og den har været nedbrudt og flyttet flere gange på grund af ugunstige naturforhold. Nye arkæologiske undersøgelser har de seneste år vist, at herregården gennem historien har været placeret hele fire forskellige steder i området. Med sin placering tæt på Storåen og den jyske vestkyst er det ikke overraskende, at vejrets og klimaets omskifteligheder gennem tiden i høj grad har påvirket Nørre Vosborg.

Første gang gården omtales er som “Osborg” eller “Fosborg” i 1299, hvor den tilhørte Erik Menved og lå lidt syd-vest for den nuværende hovedgård. Placeringen var stategisk gunstig ved Storåens udmunding i Nissum Fjord og tæt på den gamle oksedrivervej gennem Jylland. Fra omkring 1340 ejede herremanden Niels Bugge gården og Hald Hovedgård ved Viborg.

Niels Bugge blev myrdet i Middelfart i 1359 på hjemvejen fra et møde med kong Valdemar Atterdag sandsynligvis pga. hans og andre jyske herremænds opposition mod kongen. Herregården blev konfiskeret af kongen, men blev givet tilbage til slægten Bugge i 1375 af Dronning Margrethe 1. Vosborg forblev i slægtens eje indtil ca. 1400, hvor Podebuskfamilien – en kongetro adelsslægt fra Rügen – overtog den.

Vosborg blev ødelagt ved en stormflod muligvis i 1593.

Et sagn fortæller:

På Valdemars tid levede der i Jylland en herremand ved Navn Niels Bugge. Han ville bygge sig en ny gård, og han købte da et stykke land i nærheden af Ringkøbing. Så lod han en dygtig bygmester bygge gården helt ude ved Vesterhavet, og han befalede ham at gøre arbejdet så godt som vel muligt.

Da gården var bygget færdig, kom Niels Bugge for at tage den i besiddelse, og bygmesteren førte ham rundt på hele gården, for at han kunne se, at han havde udført arbejdet, som det var ham befalet.

Niels Bugge måtte da også beundre arbejdet, men han havde alligevel til hensigt at sætte bygmesteren på en prøve, og han fandt da på en god måde, hvorpå han hurtigt kunde overbevise sig om mandens ærlighed.

Da bygmesteren var blevet betalt og var redet ud af gården, kaldte Niels Bugge sin mest betroede svend til sig.

»Rid efter bygmesteren så hurtigt, du kan,« befalede han denne, »og sig ham, at tårnet hælder. Hvis bygmesteren ser sig om for at betragte tårnet, da dræb ham uden skånsel; thi da tvivler han om sit eget arbejde, og han har således bedraget mig. Hvis han blot rider videre, så har han ærligt bestået prøven.«

Svenden gjorde som befalet. Han skyndte sig ned i stalden, sadlede sin hest og sprængte ud af gården.

Et stykke vej derfra indhentede han bygmesteren, der i ro og mag red hen ad vejen.

»Mester, Mester,« råbte svenden, idet han nåede inden for hørevidde, «Tårnet hælder!«

Men bygmesteren svarede ganske roligt, uden at vende sig om, »du tager fejl, tårnet hælder ikke; thi jeg ved, at det er solidt bygget. Men sig til din Herre, at der skal komme en mand fra nordvest, indsvøbt i en blå kappe, og han skal måske få tårnet til at hælde.«

Svenden red tilbage til sin Herre med dette svar, og Niels Bugge glædede sig over den trofaste bygmester. Det varede imidlertid ikke længe, før gårdens ejere forstod, at bygmesteren havde talt om Vesterhavet, da han nævnte Manden i den blå Kappe, der skulle komme fra nordvest. Thi Vesterhavet gravede for hvert år længere og længere ind mod gårdens grund, og knap to hundrede år efter måtte gårdens daværende ejer, Preben Gyldenstjerne, flytte den længere ind i landet.

Nørre Vosborg

Det nuværende Nørre Vosborg var allerede påbegyndt længere inde i landet. Nørre Vosborg blev grundlagt omkring 1575 og omfatter et firefløjet anlæg med tilhørende avlsgård. Hovedgårdens bygninger stammer fra de fire århundreder fra 1500-tallet til 1800-tallet. Til gården hører 216 hektar land. Herregården blev i 2004 erhvervet af ejendomsselskabet Realea A/S og restaureret. Restaureringen blev afsluttet i april 2008. Nørre Vosborg er nu indrettet som hotel og kultursted med restaurant, cafe og kursus- og festlokaler.

SMEDEN I BUURHØJ

På Nygårds Mark ved Vosborg ligger der tre høje. I en af dem boede der engang en bjergmand.

Denne bjergmand var smed, og han havde sit værksted inde i højen. Her arbejdede han hele dagen og mange gange også om natten med, og når folk kom forbi ved midnatstid, så de ofte store gnister fare op ad højen.

Han var imidlertid en dygtig smed, og når gårdmændene i omegnen havde et eller andet stykke smedearbejde, de gerne ville have udført, lagde de bare jernet hen til højen sammen med en sølvskilling, som Bjergmanden skulle have i arbejdsløn, og så råbte de meget højt, hvad det var, de ville have lavet, for at Bjergmanden kunde høre det helt ind i højen.

Den næste morgen var sølvskillingen så borte, men på det sted, hvor de havde lagt jernet aftenen i forvejen, fandt bønderne det ønskede arbejde smukt udført.

På den måde tjente Bjergmanden mange penge, og nogle af omegnens beboere blev misundelige herover og blev enige om, at de ville forsøge at få fat i nogle af dem.

Det var Mølleren, der førte an, for han var den klogeste.

»Vi må gå ud til højen en nat, når det er fuldmåne,« forklarede han sine kammerater, »og så må vi endelig passe på ikke at sige et eneste ord, mens vi graver, for gør vi det, så forsvinder skatten lige for øjnene af os. Husk vel på det.«

Jo, de skulle nok alle sammen passe på at tie stille, mens de gravede efter skatten, lovede de, og så skiltes de.

Den første gang, det var fuldmåne, mødtes de så alle sammen henne ved Bjergmandens høj. De havde hver medbragt en hakke eller en spade, og da klokken slog tolv på det nærmeste kirkeur, sagde Mølleren: »Begynd,« og så satte de spaderne og hakkerne i jorden og begyndte at arbejde af alle kræfter.

Men næppe var de begyndt at grave i højen, før de hørte et rædsomt spektakel.

Nogle af mændene skottede til hinanden og tænkte, at det var måske bedst at holde op i tide, men Mølleren gjorde tegn til dem, at de skulle bare fortsætte, og de gravede så videre i tavshed.

Endelig nåede de ned til et lille stenkammer, og inde i det stod en stor kobberkedel helt fuld af pengestykker.

Mændene skulle lige til at springe ned efter dem, da de så et underligt optog komme ud af højens modsatte Side.

Det var et stort hølæs, der blev trukket af to haner. Mændene kiggede forundret på dette mærkelige syn, men de passede alle sammen godt på ikke at sige noget.

Hanerne trak hølæsset tre gange rundt om højen, og den tredje gang sparkede den ene hane så kraftigt bagud, at den tykke vognstang knækkede, som havde det været en tændstik.

Da kunne den ene af mændene ikke dy sig længere, men råbte: »Sikke den hane kan sparke.«

Men næppe havde han udtalt ordene, før alle mændene på en uforklarlig måde blev kastet langt ud på marken, og højen lukkede sig igen.

Siden den dag har ingen prøvet på at fravriste Smeden i Buurhøj hans skatte.

Her på Eventurligt finder du et lille udpluk af de fortællinger, der knytter sig til stedet. Udplukket skal ses som en lille smagsprøve på de mange interessante, spændende, sjove og til tider skæve fortællinger, skrøner og sagn, der findes. Fortællingerne er inspiration til, at du selv tager ud og får de store oplevelser, som findes på selv de mindste steder.