Dybbøl Mølle Maler helt ad Helvede Til Claimed

Tag på Eventur til Dybbøl Mølle – Som har ført en omtumlet tilværelse på toppen af Dybbøl Banke. Her er fortællinger om tragiske dødsfald og en mølle, der har ligget i centrum for nogle af de vigtigste slag i danmarkshistorien.

Danmarks Nationalsymbol

Slaget om Dybbøl i 1864 har gjort Dybbøl Mølle til et nationalsymbol. Dybbøl Mølle er blevet til et spændende udflugtsmål, men møllen har gennem tiden ført en omtumlet tilværelse på toppen af Dybbøl Banke.

Lynnedslag, fallit og dræbt af møllevinge.

Den første mølle var af træ og blev bygget i 1744. I 1745 blev den købt af brødrene Valentin og Lorenz Claussen, og blev drevet af Lorenz til dennes død i 1775. Dybbøl Mølle overgik til Lorenz Claussens søn, Lorenz Claussen den yngre. Den yngre Lorenz var kun 21 år gammel, men en dygtig ung mand. Han eksperimenterede med mølleteknik, og vandt i 1782 en guldmedalje for sin afhandling om emnet. I 1800 blev møllen ramt af et lyn og nedbrændte. Møllen blev dog hurtigt genopbygget, igen af træ. Genopbygningen var dyr og Lorenz brugte ikke nær så lang tid på den egentlige mølledrift, som han brugte på eksperimenter og afhandlinger. I 1810 gik Lorenz fallit og måtte forlade Dybbøl. Lorenz Claussen døde i Århus i 1823, da han blev ramt af en møllevinge.

Kiste med Sølvmønter

Fra 1810 blev Dybbøl Mølle drevet af en række forpagtere, indtil den blev sat på auktion i 1832. Det højeste bud på 3.280 rigsdaler blev afgivet af Heinrich B. Quade. Ingen kendte Quade, så man forlangte, at han skulle stille sikkerhed for det store beløb. Quade hentede straks en kiste fra sin vogn. Kisten var fuld af sølvmønter og Dybbøl Mølle blev overdraget til Quade. Kisten står i dag i udstillingen på Dybbøl Mølle, dog uden sølvmønter. Heinrich B. Quade flyttede ind på møllen med hele sin familie og drev den i mange år efter.

Treårskrigen – Dansk Sejr men Tab til Mølleren.

I 1848 udbrød Den Første Slesvigske Krig – også kaldet Treårskrigen. Krigen kom ad flere omgange til Dybbøl Mølle. Allerede i 1848 indrettede den danske hær en observationspost på møllen. Danske sejre ved Nybøl den 28. maj 1848 og ved Dybbøl 5. juni 1848 vakte begejstring i befolkningen. I august 1848 indgik den danske hær og de slesvig-holstenske tropper en våbenhvile, men krigen brød ud igen i 1849. Den 13. april 1849 mødtes danske og tyske tropper i et slag på Dybbøl Banke. Tyske soldater gemte sig bag møllen, men blev jaget væk af dansk artilleri, der dog samtidig skød møllen i brand. Heinrich B. Quade fik krigsskadeerstatning, men grundet krigen kunne han først genopbygge i 1853. Dybbøl Mølle lå stille i tre år og Quade led et betydeligt tab.

Ny Mølle og Danske Skanser.

Den nye mølle fra 1853 blev opbygget som en hollandsk vindmølle i teglsten. I 1860 døde Heinrich B. Quade og møllen overgik til datteren Margrethe og hendes mand Jørgen Hansen. Året efter byggede den danske hær 10 skanser umiddelbart vest for møllen.

Slaget i 1864 og Møllen falder igen.

I 1864 udbrød Den Anden Slesvigske Krig. Preussiske og østrigske tropper gik over Ejderen den 1. februar og blev mødt af den danske hær ved Dannevirke. Den 5. februar måtte den danske hær trække sig tilbage, og efter et langt tilbagetog ankom de danske soldater til Dybbølstillingen den 7. februar. Dybbøl Banke vrimlede nu med soldater, og danske officerer flyttede hurtigt ind på møllen hos Jørgen og Margrethe. Både officerer og menige satte stor pris på møllerparret, der gjorde alt hvad de kunne for at hjælpe soldaterne. Jørgen fik endda tilnavnet “Soldaternes ven” og ved Jørgen og Margrethes guldbryllup i 1887 skænkede veteranerne dem et sølvhorn, der i dag står i udstillingen på Dybbøl Mølle.

Den 15. marts indledte den preussiske hær et voldsomt bombardement af Dybbølstillingen. Den 17. marts gik en granat gennem taget på møllerboligen, og Jørgen og Margrethe måtte som de sidste civile forlade Dybbøl Banke og flytte til Ketting på Als. Den 10. april blev selve møllen ramt af en granat, og hele møllehatten styrter ned. Ifølge en senere beretning skrevet af deres barnebarn, stod Jørgen og Margrethe på en høj på Als og så over mod møllen, da den styrtede sammen.

Efter 10 ugers belejring stormede den preussiske hær Dybbølstillingen den 18. april 1864. Efter at have erobret skanserne, fortsatte de preussiske soldater længere frem og blev mødt af 8. Brigade ved møllen. Kampene blev ført helt inde i møllerboligen, med store tab til følge. Flere mindesten er siden rejst i området omkring møllen til minde om de faldne.

I maj indgik den danske og den preussiske hær en våbenhvile, og Jørgen og Margrethe kunne vende tilbage til den ødelagte mølle. Stuehuset og magasinbygningen stod stadig, men var stærkt beskadigede. Jørgen fik krigsskadeerstatning, men kun 2/5 af den takserede værdi. Jørgen genopbyggede møllen, igen som en hollandsk vindmølle af teglsten, men stod med en stor gæld bagefter. I 1873 overdrog Jørgen møllen til sin søn Gerhard, der fortsat måtte kæmpe med dårlig økonomi.

Et Stort Nederlag.

Med nederlaget i 1864 mistede Danmark de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg. Efter nogle år under fælles preussisk-østrigsk styre, blev hertugdømmerne fra 1867 indlemmet i Preussen og blev i 1870 en del af Tyskland. For at fejre den store sejr, der blev startskuddet til samlingen af de tyske kejserrige, rejste Tyskland i 1872 et stort monument, kaldet Düppel Denkmal, på toppen af Dybbøl Banke.

Tysk og Dansk Turistmål blev til Dansk Nationalsymbol.

Dybbøl Banke var indtil Første Verdenskrig et yndet turistmål for tyskere. Düppel Denkmal blev sprængt i stykker af danske modstandsfolk i maj 1945. Rester af monumentet kan ses på Dybbøl Mølle.

Allerede under krigen 1864 blev møllen et symbol på den danske udholdenhed i de hårde kampe. Langt størstedelen af Dybbøls befolkning var dansksindet, og efter nederlaget blev møllen et sindbillede på den danske sjæl i det tabte land, og et symbol for håbet om en genforening. Symbolværdien blev kraftigt forstærket, da Holger Drachmann i 1878 udgav bogen “Derovre fra Grænsen – Strejftog over det danske Termopylæ (Als-Dybbøl) i April Maaned 1877” om sit besøg i området. Drachmann beskrev møllen i floromvundne vendinger og brugte den som det dansksindede modspil til det tyske Düppel Denkmal.

Der er noget galt i Danmark

I 1971 revsede John Mogensen hele Danmark med sangen Der er noget galt i Danmark, der forsatte med “Dybbøl Mølle maler helt ad helvede til”, det var en af datidens protestsange med budskabet “bare tegnedrengen er i orden kan man få det som man vil.”, hvilket gik rent ind hos store dele af befolkningen.

Dybbølmærket

I 1920/1921 engagerede Grænseforeningen kunstnerparret Agnes og Harald Slott-Møller til at tegne et motivmærke, det blev et enkelt motiv forestillende Dybbøl Mølle, i røde og hvide farver og med vingerne i korsstilling. Mærket har fået navnet Dybbølmærket.

Sagnet om Kampen på Dybbølbjerg

I gamle dage boede der i en Hule på Dybbølbjerg en stor kæmpe, som forbød Folk på Sundeved at drage over til Als for at handle. Da Alsingerne led tab derved, bad de en Kæmpe på Als om hjælp. Denne var også villig og udæskede Dybbøl-Kæmpen til tvekamp; men kæmpen på Dybbøl krævede først, at de skulle se, hvem af dem, der kunne spise mest. Der blev så både fra Sundeved og fra Als bragt en uhyre mængde mad sammen på Dybbølbjerg, og Kæmperne tog fat; men da ingen af dem blev den andens overmand i dette stævne, måtte de til at prøve Kræfter på en anden måde, og de sloges da så vældigt, at hele bjerget bævede, og spiret på Sattrup Kirke blev skævt. Men til sidst sejrede kæmpen fra Als, så at Folk fra Sundeved siden uden hindring kunde drage over til Øen.

Her på Eventurligt finder du et lille udpluk af de fortællinger, der knytter sig til stedet. Udplukket skal ses som en lille smagsprøve på de mange interessante, spændende, sjove og til tider skæve fortællinger, skrøner og sagn, der findes. Fortællingerne er inspiration til, at du selv tager ud og får de store oplevelser, som findes på selv de mindste steder.