Tag på Eventur til Pedersker, hvor der er fortællinger om synske bondemænd og tredobbelt drab, og hvor man kan se rester efter både et soltempel og en ringborg.
Sagnet om Bonavedde
Til Pedersker Kirke knytter sig også sagnet om Bonavedde:
Bonavedde boede på Tornegård et par km syd for kirken. Han var søn af en bonde (bona) og en havfrue (vedde), deraf hans pudsige navn. Bonavedde havde den særlige evne, at han kunne ”se”, hvad der var skjult for andre. Han kunne derfor også se ”De underjordiske”, og han og de havde for vane at drille hinanden.
Flugten over kirkemuren
En nat så Bonavedde de underjordiske danse og blev budt et bæger. Han takkede ja, men i mistro til hvad de måtte have blandet i drikken, kastede han bægerets indhold over skulderen i stedet for at drikke. Noget af det ramte hans hest, og hvor det ramte, svedtes hud og hår af. For at undslippe de underjordiskes vrede, sporede Bonavidde sin hest og stak af. Da de nåede kirkegårdsmuren ved Pedersker Kirke, satte de over i et spring; På indviet jord kunne de underjordiske nemlig ikke nå ham.
“Bonne Vedes Kar”
Bægeret gav Bonavedde siden til kirken, hvor det i mange år blev benyttet til alterkalk. I kirkens inventarliste fra 1684 er optegnet et kobberforgyldt kar, ”Bonne Vedes Kar”. Bægeret forsvandt dog under en restaurering af kirken i 1880/1881 og er ikke set siden.
“Hovaftryk” i sydmuren
På sydmuren omkring Pedersker Kirke finder man derimod stadig et ”aftryk” i en af stenene, der siges at stamme fra hoven på Bonaveddes hest, da de satte over muren.
Troldene og Øllet
Det fortælles at en gang da Bonavedde kom forbi Korshøj hørte han troldene sige:
– I morgen skal Bonaveddes hustru brygge, så vil vi derhen og hente øllet fra hende.
Bonne-Vedde gik hjem og lod sin bryggekedel fylde med vand og gjorde vandet skoldhedt, og sagde til sine karle:
– Hvor jeg slår med vandet, der skal I slå med træstænger.
Da troldene kom med deres spand og en jernstang for at hente øllet, slog Bonavedde dem over med vandet, og karlene slog med deres stænger, selvom at de ingen så, og på denne måde jagedes troldene fra spanden og jernstangen.
Det siges at Bonavedde gav jernstangen til deres kirke og det skulle det være det jern, som kirkedøren hænger på.
Bonaveddes Fødsel
Et bornholmsk havfruesagn, optegnet 1859 på Falster efter en bornholmsk sømands fortælling, beretter at Bonaveddes fader havde fået havfruen i sin vold ved at tage grimen af sin hest og kaste over hende. Hun lod ham komme dagen efter ned til stranden for at hente sin nyfødte søn. ”Han er kun halvt så klog,” sagde hun, ”som han ville have været, om du ikke havde lagt den grime på mig, men han er dog alligevel syv gange klogere end andre Mennesker.”
Pedersker Kirke er formentlig bygget omkring 1100
Pedersker Kirke er opkaldt efter apostelen Peter og er formentlig den ældste kirke på Bornholm fra omkring 1100. Dens enkle facon tyder i hvert fald på en tidlig byggeperiode. Optegnelser fra Lunds Ærkestift fortæller desuden, at Egin, der senere blev biskop i Dalby, slog sig ned på øen i 1065 og netop byggede kirker på Sydbornholm. Det er derfor sandsynligt at Pedersker Kirke stammer fra denne periode.
Andre kilder går dog ud fra, at kirken er lidt yngre og stammer fra omkring 1150, og at der måske har stået en trækirke som forgænger.
Fortællingen om Varperne i Pedersker Plantage
Varperne er tre vejviservarder med en dyb hulvej igennem i Pedersker Plantage.
I et sagn om Varperne fortælles, at der en forårsdag for flere hundrede år siden var bryllup på Siegård i Åker Sogn, umiddelbart syd for Højlyngen.
Midt under festen kom en ældre kone til gården for at tigge sig lidt mad, men værten ydmygede hende og smed hende straks på porten.
Synsk som hun var, vrissede hun ad ham og sagde: “Tre sønner og tre døtre skal din kone skænke dig, men en dag skal dine sønner blive søstremordere”.
Som spået blev der født tre sønner og tre døtre på Siegård, og for at spådommen ikke skulle få lov til at gå i opfyldelse, blev sønnerne sendt til moderens familie i Tyskland.
Årene gik, og en dag ankrede en fremmed båd op ud for stranden ved Raghammer. En lille skare svært bevæbnede mænd roede i land og fortsatte til fods op på øen.
Målet var vejen, der gennem Højlyngen førte til Østermarie, da man fra tidligere havde erfaring om, at man her “kunne gøre gode forretninger”, og de lagde sig til at vente i et krat tæt på vejen.
Netop samme morgen ønskede søstrene på Siegård at køre til kirke i Østermarie, men da vognen ad den gamle hulvej var nået frem til det sted, hvor mændene lå skjult, opstod tumulter, der resulterede i pigernes lemlæstelse og død.
Det lykkedes kusken at snige sig bort fra stedet for at hente hjælp på gården, men han blev opdaget og indhentet af mændene og slået ihjel.
Senere på dagen kom tre udenlandske kræmmere til Siegård for at falbyde deres varer. Da de i deres bylter bl.a. havde smykker, de tidligere på morgenen havde stjålet fra søstrenes døde kroppe, anede folkene på gården uråd, og de blev grebet og lagt i lænker for om aftenen at blive hængt på Galgebakken.
Herefter viste det sig, at de om halsen havde kæder med ens, halvt udviskede billedtegn – Siegårds-mærket!
På mordstedet gik omegnens folk hen og ”varpada” (kastede) sten sammen i 3 pyramideformede hobe, som et minde om denne begivenhed, der var rygtedes over hele øen. Et stykke vestpå, hvor røverne havde gjort det af med en stor dreng, rejstes en stenpyramide, der fik navnet ”Knægten”.
Endnu den dag i dag er det skik, at vejfarende, som kommer forbi Varperne, lægger en sten til de andre.
Det er den dag i dag stadig skik at man aldrig besøger Varperne uden at sætte blomster til minde om pigerne. Derfor ses der oftest flere blomsterbuketter stukket ind mellem stenene.
Soltempel i stenalderen og ringborg i jernalderen – Rispebjerg ved Pedersker
Oplev det helt unikke, arkæologiske område Rispebjerg med bl.a. spor efter et soltempel fra stenalderen og en ringborg fra jernalderen. Ringborgen på kanten af Øleådalen emmer af historie, og en markering af den ydre ringvold viser stedets omfang for 2.000 år siden.
Bornholms største forsvarsværk
Ringborgen på Rispebjerg er Bornholms største forsvarsværk fra jernalderen, og er bygget på et markant og let forsvarligt næs omkring år 0. I dag findes ringborgens indre halvkredsvold bevaret i op til tre meters højde.
Ringborgen blev benyttet i historisk tid
Som den eneste af de bornholmske tilflugtsborge, ved man, at Ringborgen er blevet benyttet helt op i historisk tid. Under Trediveårskrigen samlede man f.eks. i 1645 store styrker af den bornholmske milits på Ringborgen, hvorfra man kunne holde øje med en stor flåde, der var observeret syd for Dueodde, og således være beredte ved en eventuel landgang.
5.000 år gamle anlæg
Arkæologiske undersøgelser i området har påvist, at der allerede i oldtiden er opført imponerende forsvarsværker, som har krævet et velorganiseret samfund. De ældste anlæg, der er fundet på stedet, kan således dateres så langt tilbage som til yngste tragtbægerkultur, 2900-2700 før vor tidsregning. Bl.a. har man ved udgravninger gjort fund af 5.000 år gamle woodhenges.
En rekonstruering af disse vidner om stenalderens soltempler, blev i 2009 indviet af Hendes Majestæt Dronningen.
Tidligere tiders storhed
En af de 5.000 år gamle udgravede woodhenges er genopført i de oprindelige stolpehuller, så du som besøgende kan få en fornemmelse af disse bygningsværkers storhed. Samtidig fungerer woodhengen som informations- og udsigtstårn, hvorfra hele områdets spændende historie fortælles og kan opleves.
Bevarelsen af de unikke anlæg ved Rispebjerg er sikret
10 ha af den centrale del af Rispebjerg er i 2004 opkøbt af Naturstyrelsen for at sikre de helt unikke arkæologiske anlæg, der fortsat ligger gemt i jorden.
“De underjordiske” på Ringborgen Rispebjerg
Ifølge bornholmske folkesagn eksercerer de “underjordiske” på Ringborgen om natten med rytteri, fodfolk og artilleri:
Kampen mod Engelskmanden:
Den gang her var ufred med England, og den engelske flåde var her og ville indtage Bornholm, skal de underjordiske have vist sig meget tapre. En engelsk flåde lagde sig ud for Povlsker sogn, og bornholmerne måtte derfor holde vagt der syd på landet ved strandbredden. En nat gik der kun en mand på vagt, og førend han tænkte på nogen ting, begyndte Engelskmanden at skyde. I førstningen vidste han ikke, hvad han skulle gribe til, men da hørte han flere stemmer, som sagde:
– Skudt, skudt!
De underjordiske kan nemlig ikke skyde, før en kristen mand har skudt først. Manden adlød og skød sin bøsse af mod de engelske, og straks hørte han rundt om sig: Paf, paf!, og han så, hvorledes hattene fløj af folkene på skibene og rullede ad søen til. De engelske vendte om og skyndte sig bort. På samme tid skal flere have hørt de underjordiske pibe, tromme og klirre med sabler og geværer og mange gange set og hørt dem eksercere på Rispebjerg. De er også sete oven Årsdale at marchere ned mod stranden med fuld musik.
Gamla Løvven:
Der boede også i Pedersker en mand, som kaldtes for ”gamla løvven”. Han ejede en stubmølle, som lå ned imod havet. Han plejede at ekcersere med de underjordiske på Rispebjerg. De red på trebenede heste, og han havde en fløjte, hvormed han kunne kommandere dem. Han kaldte sig selv for underjordskongen. Der var dog ingen, der ville tro rigtig på ham og for at overbevise dem samlede han en hel del folk sammen, trak dem ad vildsomme veje op nord for Bodils kirke og ned i en kløft. Her blæste han i sin fløjte og forsvandt selv. Folkene havde nær aldrig fundet hjem.
Svenskekrigen:
På grænsen mellem Povlsker og Pedersker sogne ligger bakkestrøget Rispebjerg. Det er kendt som et særligt tilholdssted for underjordsfolk og andet troldtøj, og det er ingen let sag at komme over det, når solen er gået ned. Især var det galt i svenskekrigens tid, da de ”rødhættede” hver nat holdt deres øvelser på Rispebjerg for at kunne hjælpe med at forsvare øen, hvis det skulle blive nødvendigt. Folk, der er gået vild deroppe, har både set dem exercere og hoppe og danse om en stor vagtild, de havde tændt under en af de høje, der ligger; den stod så imens på 3 støtter. Men de, der har været så uheldige at se det, er også blevet mere eller mindre syge af det.
Her på Eventurligt finder du et lille udpluk af de fortællinger, der knytter sig til stedet. Udplukket skal ses som en lille smagsprøve på de mange interessante, spændende, sjove og til tider skæve fortællinger, skrøner og sagn, der findes. Fortællingerne er inspiration til, at du selv tager ud og får de store oplevelser, som findes på selv de mindste steder.