Tag på Eventur til et af de mest interessante steder i Danmark – i hvert fald for fugleentusiaster og alle andre, der søger store naturoplevelser. Området rummer også barske fortællinger om livet på kanten af og nogle gange i havet.
Verdenskulturarv
Det er faktisk kun en lille del af Vadehavet, ca. 10 procent, der ligger i Danmark. Resten deles næsten ligeligt mellem Holland og Tyskland. Den danske del af Vadehavet udgør Danmark største nationalpark og ligger på UNESCOS liste over Verdenskulturarv.
Danmarks vigtigste lokalitet for trækfugle
Vadehavet har stor betydning for mindst 40 fuglearter og for 22 trækkende kystfuglearter er nationalparken i Danmark den vigtigste lokalitet. Flere stærkt truede danske ynglefuglearter findes i nationalparken i små bestande.
Her er god mulighed for at opleve trækfuglene i store flokke, blandt andet ved Sort Sol i juli, samt september og oktober, hvor op til 900.000 stære kan ses i luften over marsklandet. Cirka 11 millioner trækfugle gør holdt hvert år på deres tur nord – eller syd på.
Vadehavets puls
Der er ingen steder i Nordeuropa, hvor tidevandet betyder mere for landskabet end i Vadehavet. Den gradvise overgang fra land til hav er et produkt af, at tidevandet konstant bevæger sig frem og tilbage hen over vadefladerne. Der går helt præcist seks en kvart time mellem højvande og lavvande, hvilket betyder, at havet oversvømmer Vadehavet to gange på 25 timer. Denne vandrytme fungerer som Vadehavets puls. For vandet tilfører næringsstoffer og organismer til de flade områder og danner fødegrundlaget for et rigt økosystem, hvor biomassen af især bunddyr er ekstremt stor. Tidevandet er et produkt af Månens tyngdekraft. Forskellen på højvande og lavvande er normalt omkring halvanden meter, men vejr og strømforhold kan forstørre denne forskel. I ekstreme tilfælde fører det til stormflod.
Nationalpark Vadehavet – video:
Tab af masser af liv
Stormfloder med tab af masser af menneskeliv er en historisk realitet og er stadig en trussel. Derfor har mennesker her mange gange i tidens løb sat sit præg på landskabet gennem landindvinding og dige-byggeri.
Landbruget har været grundlaget for menneskers liv i store dele af regionen. Kombinationen af kvæghold i marsken og korndyrkning på geesten kan føres tilbage til århundreder før Kristi fødsel.
I senmiddelalderen blev marskegnene især udnyttet til opfedning af stude. På øerne blev landbruget i sejlskibenes storhedstid drevet af kvinderne., mens mændene var på langfart. Ved gårdene fandtes ofte haver – kålgårde med lave diger omkring, der beskyttede mod blæsten og sandet.
Fiskeriet havde sin storhedstid fra slutningen af 1200 – tallet til omkring 1600. Anlæggelsen af Esbjerg Havn i 1870’erne gav anledning til erhvervsfiskeri.
Ringborgen nord for Højer er langt ældre end Vikingetiden
Ringborgen på kanten af Tøndermarsken er blevet kaldt Trælbanke, Trælborg, Troldeborg og Troldbanke. Den har en diameter på 125 meter.
Den består af en vold, som er omgivet af tre voldgrave. Inden for volden findes endnu en voldgrav. De tre voldgrave udenfor har ikke eksisteret samtidig. De er 2,5 meter brede og ca. 1 meter dybe. Volden er omkring 1,5 meter høj. Oprindelig var den noget højere.
Trælbankeanlægget er cirkulært, altså rundt. De undersøgelser og fund, der er gjort på stedet peger entydigt på, at der er tale om et anlæg fra ældre romersk jernalder og dermed tiden fra Kristi fødsel og frem til år 200 år. Det er altså næsten 1000 år ældre end vikingeborgerne.
Sort Sol
På diget ud for Magrethe Kog lander millioner af trækfugle året rundt og får sig et måltid mad.
Store flokke af stære ofte op til en halv million eller mere skal gå til ro. Fænomenet kan bedst opleves lige før solnedgang. De bedste tidspunkter er fra 10. marts til 15. april og fra september til ca. 15. – 30. oktober. Man kan også opleve flokke af stære i dagtimerne, når de er ude og finde føde, men så er flokkene som regel mindre.
Faktisk er det en flugt fra rovfugle, der får stærene til at opføre sig sådan.
Det bedste sted at opleve dette fænomen er omkring Rudbøl Sø eller ved Aventoft på den tyske side. Øst for byen ligger en række grænsebutikker tæt på et dige. Går man ud på det, har man første parket til det spektakulære show.
Grå og Hvid Sol
Man kan også opleve Grå Sol. Det er når titusinder af arktiske gæs, blisgås, bramgås eller andre flyver op på en gang. Disse kan observeres fra oktober til midten af maj.
Hvis heldet er med er der også mulighed for at se hvid sol. Når svaner skal gøre indtryk, samles de om aftenen i store tætte flokke og ”synger og danser” på de bare marker. Forestillingerne ligger typisk i november, december, januar og februar.
Mange overraskelser i Vadehavet
Prøv at gå en tur i Vadehavet, når der er ebbe. De første meter ud på havbunden er rent mudderbad for fødderne. 6-700 meter længere ude bliver havbunden lidt fastere. Her lever milliarder af sandorm. Disse sandorme er fredede.
Der er også god mulighed for at se sæler, der hviler sig ude på sandbankerne. Undertiden kommer de helt ind til Vidåslusen ved Højer eller Ballum Sluse. Men de skynder sig som regel væk, når der kommer mennesker.
Meget populært er også Østerssafari, så kan man man lide friske østers, er det en uforglemmelig oplevelse.
I Vadehavet lever ikke færre end 250 forskellige dyrearter. Mange af disse er særdeles specialiserede, da livet i Vadehavet kræver noget helt særligt.
JORDSAND – DEN FORSVUNDNE Ø
Jordsand forsvandt officielt i 1999
– men det er mågerne ligeglade med – de yngler stadig i sandet på resterne af det, der i nyere tid var en 18 hektar stor ø mellem Rømø og Sild.
Gennem Lister Dyb løber tidevandet ind mellem Rømøs sydspids og Silds nordspids. Som en kæmpes langsomme åndedrag strømmer mere end 530.000.000 kubikmeter vand ind og ud, ind og ud – cirka seks timer går der mellem hvert “åndedrag”. Et stykke inde bag de to vadehavsøer løber vandet hen over en vade, Jordsand Flak, og – indtil orkanen i 1999 gjorde en ende på den – også en lille, flad ø, Jordsand.
Jordsand lyder ikke af meget, men takket være de voldsomme kræfter i Vadehavet og naturens ubarmhjertige dynamik rummer fortællingen om Jordsand både poetisk smuk natur, voldsomme dramaer med menneskets evige kamp mod naturens kræfter og et stykke vadehavshistorie, som stadig kan bevidnes af mange mennesker.
Et sidste desperat forsøg på at redde Jordsand blev iværksat i 1976, da frivillige med 6000 pæle, 1700 meter faskinehøfder og et kæmpe arbejde med at spule to meter lange pæle ned i sandet og lægge fyrgrene-faskinerne i store gårde i to måneder forsøgte at redde øen. Forgæves. I dag vidner resterne af faskinehøfderne om, at naturens kræfter har spillet bold med Jordsand, så den smule tørt land, der i dag findes, ligger langt fra de faskiner, der for 40 år siden skulle forhindre øen i at forsvinde.
Der er dem, der vil mene, at man allerede for mange år siden opgav Jordsand: Da man byggede diger på Rømø og Sild, men ikke på Jordsand. Øens skæbne blev beseglet, da den fik status af hallig – en uindiget marskø – da disse næsten altid før eller siden bliver offer for naturens kræfter.
En ø på 18 hektar
Det formodes, at Jordsand i tidernes morgen var landfast med Jylland, så kun højvande skabte en øen. Det er der siden blevet lavet grundigt om på. I sine “velmagtsdage” – i hvert fald dem, der er beskrevet i nogenlunde pålidelige tidlige kort – var øen en rigtig ø på godt 18 hektar. Der har boet mennesker på Jordsand – mennesker med køer og får – og selv om det altid kun er gået en vej med øen, har den været udgangspunkt for stor menneskelig aktivitet og i visse sammenhænge været målet for store planer.
Navnet Jordsand skulle ifølge litteraturen stamme fra “Hjortsand Hus”, som optræder som kongegods i kong Valdemar II’s jordebog fra 1231, og har forbindelse til det faktum, at der har været hjortevildt at gå på jagt efter i området. Siden 1939 har Jordsand, Jordsand Flak og det omgivende vadehav haft status af vildtreservat, men allerede i 1907 blev fuglelivet på Jordsand fredet.
Og i 1999 var det altså slut – sådan helt officielt. Helt væk er Jordsand dog ikke, for i perioder dukker de sandede rester af øen op fra Vadehavets bølger. Så bygger mågerne reder på stedet og krydser vinger for, at sandbanken ikke bliver overskyllet ved højvande.
Øen Jordsand har været tysk og blandt andet været ejet af den tyske forening Verein Jordsand Zum Schutz der Seevögel, der for et par år siden fejrede foreningens 100-års fødselsdag. Foreningen, der er en privat naturbeskyttelsesforening, råder i dag over en række halliger – blandt andre øen Norderoog. Foreningen solgte i sin tid Jordsand til den danske stat.
Klokkerne fra Rungholt
Der knytter sig adskillige dramatiske historier til Jordsand.
Går man længere tilbage i tiden, dukker fortællingen om en sunken by – Rungholt – frem i annalerne. Det skulle have været en by i området med et par tusind indbygger, der i en særlig slem stormflod blev totalt udslettet. Brønde, rustne sværd og potteskår samt ikke mindst skeletdele, der dukker op af Vadehavets sandede bund, skulle være beviset på, at der engang lå en større by i området, og at den led en krank skæbne. Sagnet vil vide, at man, når vinden er i en bestemt retning, kan høre kirkeklokken i Rungholt kime som advarsel til borgerne om den forestående stormflod.
I det hele taget har lejlighedsvise storme med stormflod hærget hele vestkysten, og langt ned i Tyskland. I 1362 skulle en særlig slem stormflod have hærget hele den danske og tyske vestkyst med tusinder af mennesker og husdyr på tabslisten. Men død og ødelæggelse kan ikke altid tilskrives naturen. Et større søslag i 1644 endte med, at flere hundrede faldne svenske soldater angiveligt blev begravet på Jordsand.
I 1689 skulle en større hærstyrke udskibes fra Jordsand, og lokale bønder blev hyret til at fragte soldater og materiel ud til øen. Her skulle de være blevet overrasket af storm og tåge, så de blev fanget på øen i tre dage. Da der samtidig frøs, skal flere være omkommet på øen, hvor man ikke havde nogen form for beskyttelse mod stormens rasen.
Her på Eventurligt finder du et lille udpluk af de fortællinger, der knytter sig til stedet. Udplukket skal ses som en lille smagsprøve på de mange interessante, spændende, sjove og til tider skæve fortællinger, skrøner og sagn, der findes. Fortællingerne er inspiration til, at du selv tager ud og får de store oplevelser, som findes på selv de mindste steder.
Bedøm os og skriv en Anmeldelse
Eventurlige Steder i nærheden
